Nyhed

Peter Sempel viser musikfilm

Den tyske filmmand præsenterer senere på måneden nogle af sine værker i København

Husets Biograf, Goethe-Instituttet og CPH PIX har inviteret Peter Sempel til København, for at præsentere en håndfuld af hans musikfilm samt den dokumentariske filmcollage "Animals of Art", der er hans seneste værk. Arrangementet foregår næste weekend i Husets biograf i Huset i Magstræde.

Publikum kan blandt andet opleve Nina Hagen i "Punk & Glory" fra 1999-2005, Nick Cave (billedet) og Blixa Bargeld i filmen "Dandy" fra 1988 samt navne som Allen Ginsberg og Patti Smith i kortfilmsamlingen "Harte Zeiten Für Softies". 

I 80'erne skabte Peter Sempel sine første film, der kombinerede punk, klassisk musik og dans. Listen over kunstnere han har lavet film om er lang, og relationerne til musikere og billedkunstnere har siden ført til en række genrebrydende film, der befinder sig et sted mellem punk, collage og dokumentar.


Når den garvede filmmaker viser sine værker i Husets Biograf den 26. og 27. marts ser programmet sådan ud:  

Lørdag den 26. marts: Musikfilm af Peter Sempel

Kl. 17:00    Peter Sempel: Nina Hagen i "PUNK & GLORY"


Kl. 19:00    Peter Sempel: "DANDY" med Nick Cave og Blixa Bargeld

Kl. 21:00    Peter Sempel: "HARTE ZEITEN FÜR SOFTIES". 

 


Søndag den 27. marts: Radikale kunstnere

Kl. 15:00    Peter Sempel: "Animals Of Art" med blandt andet Jonathan Meese, Daniel Richter og Neo Rauch. Doublescreen visning med samtidige visninger af "Kazuoohnodance", "Flamenco Mi Vida" og "Lemmy".

Kl. 18:00    "Sick: The Life and Death of Bob Flanagan, Supermasochist" af Kirby Dick


Læs mere om arrangementet, billetpriser og filmene her.

ANNONCE