Nyhed

Adele-koncertfilm vises i København

I anledning af den kommende udgivelse af koncertfilmen "Live At The Royal Albert Hall" afholdes en række forevisninger i 26 byer verden over heriblandt København

Den 14. november kan man opleve koncertfilmen "Live At Royal Albert Hall" med den populære britiske sangerinde Adele.

Forevisningen er en ud af 26 visninger, der finder sted verden over i løbet af den næste måned op til udgivelsen af koncert-dvd'en "Live At Royal Albert Hall".

Den danske forevisning af filmen finder sted i CinemaxX i København mandag den 14. november kl. 18:00, samme aften som Sigur Rós' koncertfilm "Inni" vises i Imperial i København og BioCity i Arhus, Odense og Aalborg.


Dvd'en "Live At Royal Albert Hall" med Adele udkommer sammen med en live-cd den 28. november og indeholder samtlige 90 minutter af koncerten og derudover "behind the scenes"-materiale. Cd'en indeholder også indspilninger af cover-versioner af Bonnie Raitts "If I Can't Make You Love Me" og "If It Hadn't Been For Love" af The Steeldrivers, som ikke før har været udgivet.

Adeles album "21" har solgt over 12 millioner eksemplarer i år og vandt desuden i lørdags en Danish Music Award for årets internationale album.

Se traileren til "Live At The Royal Albert Hall" her:


ANNONCE