Med den eneste koncert i Danmark gæster den amerikanske gruppe Musikhuset Aarhus den 11. januar
De amerikanske Boyz II Men, der er kendt for hits som "End Of The Road", "On Bended Knee" og "I'll Make Love To You", kommer til Danmark og giver koncert i Musikhuset Aarhus onsdag den 11. januar.
Ballade-drengene
Siden Michael McCarys forlod bandet i 2003 har Boyz II Men været en trio bestående af de resterende medlemmer Nathan Morris, Shawn Stockman og Wanya Morris.
Boyz II Men, som er kendt for at synge ballader, debuterede i 1991 med albummet "Cooleyhighharmony", der til dato har solgt mere end ni millioner eksemplarer i hjemlandet.
Succesen blev dog endnu større i 1994 med albummet "II", der gik nummer et på albumhitlisten og har et salg på 12 millioner eksemplaer i USA alene.
Siden da er kommet yderligere syv studieudgivelser, hvor albummet "Love" fra 2009 er det seneste.
Da de gæstede Vega
En af de sidste koncerter, drengene har givet i Danmark har været i 2008, hvor de gæstede Store Vega. GAFFAs anmelder Christian Grubert tildelte koncerten 4 stjerner ud 6 med blandt andre disse rosende ord:
"Hvis nakkehårene ikke allerede havde været i effekt, så kom de det under denne række af klassiske Boyz II Men-slowjams. […] Som de erfarne entertainere de er, tog de sig også tid til at kommunikere ordentligt med deres publikum, et godt greb, der gør det hele lidt mere intimt."
Koncertens kun fire stjerner er grundet en fejl i Shawns øresnegl, der gjorde at han måtte tage den ud og derefter desværre sang falsk resten af aftenen:
"Desværre valgte Shawn at smide sin in ear-monitor, og sang nu så falsk, at det næsten var komisk. Ærgerligt, for det gav et lidt dumt punktum på en aften, der ellers gjorde sit til at rette op på r&b-koncertens renomme."
Oplev dem i Aarhus
Boyz II Men giver koncert onsdag den 11. januar klokken 20.30 i Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus.
Billetter kan købes på Billetlugen.dk.