Lyt til Damon Albarn, Flea og Tony Allens nye supergruppe Rocketjuice & The Moon i en koncertoptagelse fra Marseilles
I fredags skrev GAFFA, at Damon Albarn fra hedengangne Blur og Gorillaz lancerede en ny supergruppe sammen med bassisten Flea fra Red Hot Chili Peppers og trommeslageren Tony Allen, i sin tid trommeslager og producer for afdøde Fela Kuti.
Nu kan de første toner fra Rocketjuice And The Moon så høres på en række koncertoptagelser fra Marseilles, der offentliggjort på gruppens egen YouTube-kanal og hjemmesiden rocketjuiceandthemoon.com.
Som det også fremgår af hjemmesiden, optådte Rocketjuice And The Moon første gang ved Cork Jazz Festival i Irland den 28. oktober. En decideret turné er dog ikke umiddelbart i sigte, eftersom Red Hot Chili Peppers først afslutter sin turné i 2013, men gruppen forventer at udgive et album i 2012.
Lyt til Rocketjuice And The Moon live fra Marseilles her med nummeret "Poison":
