Nyhed

ORA afholder Get Togethers

Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere afholder fem netværksarrangementer

Fra den 15. november til den 12. december afholder Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere (Ora) fem såkaldte Get Togethers.

De fem Get Togethers, der foregår rundt omkring i landet, har til formål at sætte fokus på det at danne netværk inden for rytmisk musik samt sætte fokus på de mange frivillige kræfter, der er inden for vækstlagene i rytmisk musik, og deres sammenspil med organisationerne.

Ved disse Get Togethers vil der således blive sat fokus på følgende problemstillinger:

•    Hvordan etablerer man netværk, hvori de frivillige kan udfolde sig?

•    Hvordan formidles netværkene til så mange af de frivillige foreninger og aktører indenfor musikområdet som muligt, så "isolerede ildsjæle" får tilbud om netværk?

•    Hvordan motiverer man de frivillige aktører, man allerede har, sådan at man får det optimale ud af den frivilliges engagement?

•    Hvordan formår man som forening at bibeholde gejsten hos de frivillige ildsjæle?

•    Hvordan sikrer man de frivillige redskaber til at lede og udvikle?

•    Hvordan rekrutteres nye frivillige?

•    Hvordan kan vi gøre vores aktiviteter til sådan noget, som er givende, udviklende, netværksskabende og inspirerende?

Til arrangementerne vil udviklingschef for Roskilde Festival Esben Danielsen komme ind på emnerne i et indledende oplæg. Samtidig vil der på hver Get Together blive arbejdet målrettet mod at etablere netværk og lave konkrete arrangementer på aftenen.

Get Togethers program:

15/11 – Kolding, 18.00-21.30 på Godset (er afholdt)

22/11 – Aalborg, 18.00-21.30 på Studenterhuset

01/12 – Aarhus, 18.00-21.30 på Promus

07/12 – København, 18.00-21.30 (sted endnu ikke fastlagt)

12/12 – Roskilde, 18.00-21.30 på Gimle

Læs mere om arrangementet her.

ANNONCE