I marts lægger flere af de tidligere medlemmer af Dire Straits vejen forbi Amager Bio
Den 10. marts giver The Straits koncert i Amager Bio. The Straits består af de tidligere Dire Straits-medlemmer Alan Clark, Phil Palmer og Chris White, der sammen med de fire andre musikere Steve Ferrone, Terence Reis, Mick Feat og Jamie Squire under navnet The Straits hylder Dire Straits' bagkatalog.
Publikum i Amager Bio kan således se frem til en lang række Dire Straits-klassiske hits som blandt andet "Money For Nothing" og "Walk of Life" samt en lang række andre Dire Straits-numre fra hele det omfattende bagkatalog.
I oktober spillede det syv mand store orkester en koncert på Magasinet i Odense, der fik en 5-stjernet anmeldelse i Fyens Stiftstidende.
Billetsalget starter den 22. november kl. 10, og billetter kan erhverves her.