Fra deres kommende album er det engelske band nu klar med andensinglen "Paradise"
I juni udkom Coldplays førstesingle "Every Teardrop Is A Waterfall" fra det kommende femte album, "Mylo Xyloto", der udkommer den 24. oktober.
Bandet er nu klar med deres næste single, "Paradise", som udkommer i dag. Hvis man forudbestiller albummet på iTunes, modtager man straks en gratis download-version af "Paradise".
Albummet, hvis titel udtales "my-lo zy-letoe", er produceret af Markus Dravs, Daniel Green og Rik Simpson, er yderligere gæstet af Brian Eno. "Mylo Xyloto" bliver udgivet digitalt og som cd og vinyl, hvor vinyl-udgaven vil indeholde en plakat. Derudover udkommer der også en særlig limited edition udgave, som indeholder en bog med pop-op graffitikunst, som er designet af David A. Carter, en cd, en vinyl og andet eksklusivt indhold som blandt andet billeder, uddrag fra studie-logbogen og andre af bandets noter.
Tracklisten for det kommende album er også offentliggjort og ser således ud:
- Mylo Xyloto
- Hurts Like Heaven
- Paradise
- Charlie Brown
- Us Against The World
- M.M.I.X.
- Every Teardrop Is A Waterfall
- Major Minus
- U.F.O.
- Princess of China
- Up In Flames
- A Hopeful Transmission
- Don't Let It Break Your Heart
- Up With The Birds





