Nyhed

Den franske DJ Mehdi er død‏

Elektronica-stjernen blev kun 34 år gammel

Den franske producer og musiker DJ Mehdi er død. Dette bekræftes efter en række tweets fra elektro-stjernens nærmeste venner og kammerater og ikke mindst fra pladeselskabet Ed Banger Records.

Dødsårsagen er stadig uklar, men tidlige rapporter siger, at DJ Mehdi var oppe på taget af sin lejlighed og fejrede hans fødselsdag med hans ven, musikeren Riton, da taget kollapsede. Flere gæster er blevet alvorligt såret.

Mehdi Favéris-Essadi var signet til det berømte pladeselskab Ed Banger Records og var ved at udgive ny musik af franske elektronika-stjerner som Justice, Sebastian, Cassius, Uffie og andre. Allerede i 1997 samarbejdede han med pladeselskabets leder Pedro Winter, alias Busy P.

Gennem årene har DJ Mehdi været involveret i projekter med Daft Punk, Cassius, Asian Dub Foundation og Chromeo. Sidstnævnte gruppe skrev for nylig på sin Twitter: "Vi har mistet vores bror... Ingen ord..."

Mehdi Favéris-Essadi blev 34 år gammel.

ANNONCE