Nyhed

Det Elektriske Barometer på molen

Endnu engang præsenterer P3’s Det Elektriske Barometer i samarbejde med Det Kongelige Teater nogle af programmets yndlinge under åben himmel på Ofelia Beach

Den 3. og 4. september vil Det Elektriske Barometer være at finde på Skuespilhusets Portscene på Ofelia Beach i København sammen med fire af deres yndlings musiknavne.

Koncerterne er gratis, og den 3. september spiller henholdsvis elektropopbandet The Late Great Fitzcarraldos og det mere afdæmpede Hymns From Nineveh (billedet). Dagen efter kan man høre det svenske indieband First Floor Power og danske moi Caprice-frontmand Michael Møller. 

Det er andet år i træk arrangementet afholdes, og Det Elektriske Barometers vært Lucia Odomm siger om koncerterne:


"Vi vil gerne hylde nogle af de kunstnere, der er med til at gøre søndag aften til noget særligt og forene Barometer-lytterne med hinanden og den musik, der danner soundtrack til deres breve."

Programmet for Det Elektriske Barometer på molen er:

Lørdag den 3. september


kl. 20: The Late Great Fitzcarraldos

kl. 21 Hymns From Nineveh

Søndag den 4. september


kl. 20: First Floor Power

kl. 21: Michael Møller fra Moi Caprice 

 


 

ANNONCE