Se videoer og læs interview med det debuterende alt. country-band her på sitet
I mandags udgav danske Indianna Dawn debut-albumet "Somebody's Dead", og dagen efter fangede vi forsangeren Dianna Dønns og fik blandt andet en snak omkring bandets forkærlighed for at spille til huskoncerter:
"Det er utrolig svært at slå igennem. Det er vanskeligt at få jobs på spillesteder, da de ikke vil booke os til en tom sal. Vi spiller huskoncerter, fordi vi kan lide det. På Amager spillede vi hos nogle mennesker i en lille lejlighed, hvor det var utrolig hyggeligt. Hvis stedet er for lille, er det også muligt at leje os som trio. Hvordan koncerten skal forløbe er helt op til værten selv. Det kan måske lyde lidt prostitueret-agtigt, men folk hygger sig, og sommetider har de lavet kage til os, og vi får også mulighed for at snakke sammen."
Du kan læse hele interviewet i GAFFAs artikelsektion, ligesom, du kan få et indblik i indspilningerne bag Indianna Dawns nye plade, der blandt andet indeholder singlen "I Always Miss You", som udgør lydsiden til den lille montage, der er at finde her.
Du har nu også mulighed for at høre nogle af numrene helt tæt på, idet du netop kan vinde en privatkoncert med bandet hjemme i din egen stue. Læs mere her.