Rocktommeslageren fra D-A-D er gået elektronisk og har lavet en rendyrket popplade
– Først var det meningen, at det skulle være en disco/punk-plade, men jo mere vi kom i gang med arbejdet, jo mindre guitarbaseret og jo mere elektronisk og poppede blev sangene og produktionen, så i stedet for at udsende den som en Dear 3-plade (navnet, som Laust Sonne har brugt på sine to tidligere solo-eskapader, red.), kommer den som den første i mit eget navn.
Og der er langt fra Sonnes faste virke som trommeslager i D-A-D gennem de sidste 11 år til de toner, der klinger på Laust Sonne, hvor guitarene er nærmest fraværende. Solisten har alle dage været en driftig herre, og han sikrede sig retten til at lave sideprojekter, da han i sin tid tiltrådte Danmarks, i lange perioder, mest populære rockband. Det er indtil videre blevet til to relativt rock-inspirerede Dear-album, to skiver med det farverige jazz-gadekryds Bugpowder plus det løse, og nu altså med første skive i eget navn. Et album, der er blevet arbejdet på i årevis.
– Det har været en drøm at lave denne plade, siden jeg blev fan af Prince, som sammen med Miles Davis var ham, som for alvor tændte mig på musikken. Nogle af sangene er seks-syv år gamle, og gennembruddet kom for cirka tre år siden med sangen Spell On You. Jeg producerede den sammen med Nikolaj Molbech, han er radiovært og hverken musiker eller producer, men har et fantastisk popøre og en fantastisk musikforståelse. Sangen fik en flyvende start, blev "Ugens Uundgåelige" og skaffede mig en pladekontrakt, så det var helt perfekt. Sidenhen har jeg arbejdet med Nikolaj omkring fem sange og senere blandt andre med min bror Kristoffer i England om yderligere fire. Meget er foregået over nettet, men jeg har også været på et par sessions, hvor der er blevet arbejdet 14-15 timer om dagen i London.
Er det ikke svært at banke i rocktønderne for D.A.D. den ene dag og så skrue popøret på i studiet den næste?
– Nej, det synes jeg overhovedet ikke er svært. Det falder mig helt naturligt at skifte mellem stil og genrer.
Du er meget alsidig, men mest kendt for rocken. Hvorfor en så rendyrket popplade?
– Jeg synes, at det er i den gerne, der sker de mest spændende ting rent kreativt og produktionsmæssigt i øjeblikket. Rocken lyder lidt, ligesom den altid har gjort. Jeg er meget fascineret af artister som Daft Punk og Robyn, og er også inspireret af produktionerne hos artister som Britney Spears, Timbaland og Justin Timberlake
Sidste nummer på pladen hedder Disco Heart, er det her, hjertet banker hårdest?
– Jeg elsker musik, og har ingen problemer med at veksle mellem rock, jazz og pop. Det er musikhjertet, der banker.
