På grund af den enorme forespørgsel flyttes koncerten fra Store Vega til Falconer Salen
Koncerten med Maroon 5, der skulle være afholdt i Store Vega 2. december, er nu flyttet til Falconer Salen samme aften på grund af den enorme forespørgsel.
Maroon 5 har solgt over 15 millioner albums på verdensplan og er certificeret med guld- og platinplader i 35 lande.
I slutningen af 2010 udgav bandet deres tredje album, "Hands All Over", der for nylig udkom med en ny version af hittet "Moves Like Jagger", hvor Christina Aguilera gæsteoptræder på.
"Moves Like Jagger" startede som et samarbejde mellem Maroon 5-forsanger Adam Levine og Christina Aguilera på det populære radioprogram "The Voice" i USA.
Sangen har nu toppet hitlisterne i en lang række lande i verden. I Danmark har "Moves Like Jagger" for længst solgt platin og har ligget nr. 1 på single-hitlisten i tre uger.
Billetsalget begynder mandag den 3. oktober kl. 10.00 gennem billetlugen.dk.
Udover de almindelige billetter sættes også et begrænset antal VIP-pakker til salg.





