Nyhed

No Hay Banda album ude i dag

Elektro-duoen med medlemmer fra Sterling og Lupus udgiver deres debutalbum, "Wow & Flutter", i dag

Den københavnske duo består af Jonas Linnet, som er guitarist og sangskriver i Sterling, og Louise Tækker, som blandt andet har sunget og spillet guitar i hedengangne Lupus. 

No Hay Banda (navngivet efter en replik i David Lynchs "Mulholland Drive") spiller en blanding af elektronika, pop og indie, og den nye plade er blevet indspillet i en nedlagt tandlægeklinik i Berlin, samt i Novopop Studios i Valby, gennem de sidste tre år. 

Ifølge bandet selv "er 'WOW' betegnelsen for langsomme tempoafvigelser på analogt ind- eller afspille-udstyr, eksempelvis en pladespiller. 'FLUTTER' er tilsvarende hurtige tempoafvigelser. Så langt, så charmerende semi-nørdet."


"Wow & Flutter" er netop udkommet som den første udgivelse på det nydannede pladeselskab Pigslide Records, og den er udkommet som vinyl eller download. En anmeldelse følger snart her på GAFFA.dk

Se videoen til "Inventing a Machine" her

ANNONCE