På hendes "The Loud Tour 2011" har du nu mulighed for at se Rihanna-koncerten fra scenen
Den caribiske skønhed og r&b-stjerne gæster Herning den 28. oktober, og det bliver Rihannas første koncert i Danmark, siden hun besøgte Ballerup Super Arena tilbage i 2008.
Til den ellers i mange måneder udsolgte koncert i Jyske Bank Boxen frigiver Rihanna nu et begrænset antal billetter til ståpladser på scenen. Billetterne giver dig adgang til aktiviteterne fra Stage Left eller Stage Right.
Rihana frigiver yderligere et begrænset antal VIP Meet & Gret pakker, der inkluderer en eksklusiv mulighed for Meet & Greet med Rihanna, premiumbillet til siddeplads for at se Rihanna live in concert, fotomulighed, autografmulighed, eksklusiv "Loud"-tourgave, officiel "Loud"-tourprogram samt lamineret "Loud"-tour-souvenir.





