Nyhed

50 Cent besøger Fona

Rapperen vil signere postkort og hovedtelefoner i Fona på Strøget

50 Cent er en travl herre, som ud over en succesfuld musikkarriere også kan tilføje et filmselskab, et tøjmærke samt kontinuerlig indsats mod hungernød i Afrika til listen over gøremål. Alligevel er han lige nu i gang med en promotion-tour for sine specialdesignede "SMS Audio by 50"-hovedtelefoner, og dette bringer ham også forbi Danmark.

I anledningen af at rapperen den 28. august kigger forbi Fona på Strøget i København, bliver butikken pimpet op i ægte 50 Cent-stil. Så ud over at man mellem 12 og 14 kan få signeret sine "SMS Audio by 50"-hovedtelefoner, vil der også være mulighed for at få lidt gratis merchandise med hjem samt få demonstreret hovedtelefonernes mange funktioner af SMS Audio-piger. Cult-pigerne kigger desuden forbi med gratis energi til de fremmødte fans.

Til dem, som ærgrer sig over endnu ikke at have erhvervet sig en af de tre forskellige variationer af 50 Cent-hovedtelefoner, vil der på dagen blive opstillet en SMS Audio- kasse. Her kan man købe et eksemplar og få dem signeret i samme vending. Man behøver dog ikke at eje disse hovedtelefoner for at få en autograf fra rapperen, der også signerer special-designede postkort.


Man har desuden mulighed for at komme helt tæt på rapperen, da Fona i samarbejde med Aurora Group udlodder et eksklusivt møde med 50 Cent samt et par af hans hovedtelefoner til en værdi af 1995,50 kroner. Man kan deltage på Fonas hjemmeside.

ANNONCE