Nyhed

Bilka inviterer lokale musiktalenter indenfor

Varehuset holder fødselsdag for fuld musik på fredag

På fredag den 24. august holder Bilkas 18 varehuse fødselsdagsfest og har i den anledning inviteret unge talenter til at spille. Hvert varehus får besøg af en lokal artist eller et band, som får mulighed for at prøve deres materiale af i de noget utraditionelle rammer.

Bilka, som med dette tiltag vil anerkende de unge musikere og skabe god stemning for kunderne, afprøver varehusenes evne til at fungere som udstillingsvindue for sangskrivere og bands. Der er blevet valgt ud mellem mere end 200 musikere, som genremæssigt spænder vidt. Fælles er dog, at de 18 artister til lejligheden giver akustiske koncerter

"Det har været en rigtig positiv oplevelse at være i kontakt med så mange musikere, som ønsker at komme ud med deres musik og har lyst til at prøve vores rammer af", fortæller Bilkas marketingchef Thorbjørn Sejer Jensen, der ser frem til, at varehusene landet over fyldes med musik fra lokale talenter.


Der er desuden blevet oprettet en hjemmeside, hvor man gratis kan hente smagsprøver fra alle de optrædende. De enkelte koncerter kommer til at foregå mellen 16.30 og 18.00

Den fulde liste over udvalgte talenter, med Bilkas egne ord:

Hjørring - Renée Søndergaard


Den 23-årige sanger og sangskriver Renée Søndergaard modtog i januar Spar Nords kulturpris for sit arbejde som musiker og sangskriver. Hun er netop aktuel med sin debut-ep "Not Here For Love".

Esbjerg - Liebliga
Drømmende popmelodier med sangerinde Christine Liebman i front har sikret Liebliga et trofast publikum på både bandbase.dk, myspace og Facebook.

Herning - No Common Venue
Støvet, nærværende americanarock fra Herning. Kvartetten har spillet 40+ koncerter i 2011-2012, blandt andet som support for Tao Rodriguez Seeger og Sebastian Lind.


Hillerød - The Fabrik
Med deres stærke sange og klare, ameriikanske nerve er bandet blevet udvalgt som opvarmning af både The Storm og Carpark North.

Holstebro - Camilla Skjærbæk
20-årigt musikalsk wunderkind – anmeldt til 4 stjerner i GAFFA med tilføjelsen "Kæmpe talent i svøb" og "Smukke, melankolske kærlighedssange sunget med en klar, uskyldsren vokal - men heldigvis er det ikke lutter sødsuppe, for af og til bryder Camilla idyllen med nogle lidt mere spændingsfyldte klaverakkorder, der antyder det drama, som lurer lige under overfladen på hendes sange."

Horsens - Brazed
Trioen er ep-aktuelle i alle online butikker med deres genrebrydende sangskrivning. En klar energi, et råt akustisk udtryk og fokus på den gode melodi.


Hundige - Peter Schou

Poptalent fra Hundige, som har arbejdet med popsnedkerne fra Cartoons. Singlen "Håbet" er blevet brugt i Julemærkefondens anti-mobningskampagne.

Ishøj - Villa


Dansksproget pop med noget på hjerte. Har lige varmet op for Alphabeat på deres tour og er P4-aktuelle med singlen "Sommer".

Kolding - Johan Denning

"Dansk debutant i Dylans fodspor", skrev GAFFA. Med kun 23 år på bagen er Johan et af Koldings store sangskrivertalenter. Et støvet udtryk og et modent tekst-univers lover godt for fremtiden.


Næstved - Blended Brew

P4-aktuel americana-kvintet med ep'en "Rose" ude. De har friske sange med fra en tur til US, hvor de begejstrede det amerikanske publikum på bl.a. Florida Music Festival.

Odense - Caper Clowns


Trioen bryder med alle genrer når de fyrer liv i deres alsidige melodier, der blandt andet har ført dem til den eftertragtede Spot Festival og til et supportjob for The Broken Beats.

Fields - Heidi Matsson

26-årigt kæmpetalent, som arbejder med mørk country. GAFFA kvitterede med 4 stjerner og skrev: "Skiftevis skrøbelig, stærk og håbefuld, men hele tiden troværdig."


Skalborg - Liam Andrew
Fabelagtig vokal og komplet stilsikre melodier. Et mørkt, men samtidig venligt univers, som inviterer publikum indenfor I en meget intimt univers.

Slagelse - Go To Sleep
Som navnet antyder drømmende, stille og atmosfærisk, med langstrakte melodier og en inderlig vokal. Skrøbeligt univers, som arbejder med stemninger.

Sønderborg - As Poems Go (billedet)
Et unikt band i Danmark. En sjælden blanding af drømmende to-stemmige vokal-forløb og pop-omkvæd, der sidder lige i skabet.


Tilst - Soulful Injection
Cd-aktuelle med engelsk-produceret album. Bandets strålende pop-energi har bragt dem til både London, åbningen af Århus Festuge, "Scenen er din" på TV2. 

Vejle - Vilhelm
Et elektrificeret og supertight rock-country univers som simpelthen skal opleves. Længe favoritter hos redaktionen DK's største upcoming-musiksite, Bandbase.dk.

Viborg - Thomas Skovgaard
Oprindeligt fra Sri Lanka. En stor vokal der spænder fra den pågående rock til de helt intime sange uden at skele til genrer i et personligt sang-univers.


ANNONCE