Indiepop-bandet giver koncert på Ideal Bar til november
Fokus har lige så meget været på landevejen som på albumudgivelser for det britiske indie band The Crookes. Bandet så første gang dagens lys tilbage i 2008 og har i dag spillet over 200 koncerter i både hjemlandet og resten af verden. Det første studiealbum udkom i form af "Chasing Ghosts" i 2011 og lige nu er de aktuelle med album nummer to, "Hold Fast".
Navnet har gruppen taget fra en forstad i Sheffield, hvor guitaristerne Alex Saunders og Daniel Hopewell første gang mødtes, inden de to resterende medlemmer, George Waite som sanger og Russell Bates på trommer, blev en del af bandet. Deres musik beskrives af pressemeddelelsen som "en smagfuld blanding af indiepop og -rock og et stænk retrolyd på en god bund af britisk forstadsrealisme".
Emmer af sommer
Seneste album blev skrevet i turbussen under en Europaturné, og den daværende hedebølge har måske været en af inspirationskilderne til albummet, som emmer af sommer og ungdom. Undervejs opbyggende The Crookes en ung fanbase, "Bright Young Things", som er en del af den spirende NewPop-bevægelse på den engelske guitarscene.
Den 19. oktober kan The Crookes opleves på dansk grund, når de giver koncert på Ideal Bar. Billetter kan købes fra i morgen på Billetnet.