Nyhed

The Voice ’12 præsenterer artister

Niende udgave af The Voice i Tivoli byder på besøg fra blandt andre Cheryl Cole og Rita Ora

Den 24. september byder The Voice for niende gang i træk indenfor til koncert i Tivoli. Her kan man se frem til at opleve nogle af Danmarks store artister og besøg fra både Sverige og England.

De danske kunstnere, som man til september kan opleve i Tivoli, er L.O.C, Medina, Burhan GKato, Outlandish, Alphabeat, Clemens, Svenstrup og Vendelboe, Niklas, Puls, Clara Sofie og Christopher.    

På plakaten kan The Voice også præsenterer svenske Loreen, som vandt dette års udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Euphoria". Hun får selskab af den engelske sangerinde Rita Ora, der lige nu er aktuel med de to hits "Hot Roght Now" og "R.I.P" og har et debutalbum på trapperne.


Med fra England tager hun Cheryl Cole, der i 2002 vandt det engelske Popstars som en del af gruppen Girls Aloud. Siden har hun som solist haft succes med blandt andet sangen "Fight For This Love" og er kendt som tidligere dommer i den engelske udgave af X Factor.

"Jeg ser virkelig frem til at optræde ved The Voice '12 i Tivoli. Det bliver en fantastisk event, og jeg glæder mig til at se mine fans i Danmark igen", siger Cheryl om sin optræden ved The Voice '12

Benedicte Balling og Jakob Maarup fra morgenshowet "Vågn op!" er værter ved begivenheden og vil undervejs overrække awards til vinderne af fem forskellige kategorier, som senere offentliggøres.


Billetter kan købes via www.thevoice.dk, og hvis man er S-More medlem, er der gratis S-tog til og fra Tivoli.

Har man ikke mulighed for at møde op i Tivoli den 24. september, kan The Voice '12 opleves direkte på The Voice tv.

ANNONCE