Nyhed

Blue Foundation: Mount Eerie er et geni

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2012

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2012. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Blue Foundation (billedet), der var nomineret i kategorierne "Årets danske elektroniske udgivelse" for albummet "In My Mind I Am Free". Prisen gik dog til Spleen United for albummet "School of Euphoria".

20. Mount Eerie: "Lone Bell" valgt af Blue Foundation

Tobias Wilner, Blue Foundation fortæller: – Mount Eerie aka. Phil Elverum er min "folk"-muse. Jeg har fulgt ham i mange år lige siden hans projekt The Microphones. I mine øjne er han lidt af et geni. Jeg synes, han er gået lidt i en ny retning med den her sang. 


Hør sangen sammen med de tidligere bidrag i julekalender-playlisten på WiMP

Læs mere om GAFFA-Prisen og se vinderne på GAFFA.dk/prisen

ANNONCE