Nyhed

Efterklang: Anna von Hausswolff er lige vores ting

Gruppen bag årets næstbedste danske album har valgt deres yndlingssang fra 2012

GAFFA bad op til jul alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2012 til en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Du kan høre playlisten hos WiMP.

Som en lille julebonus har vi givet samme opgave til et par af de navne, der lå øverst på listen over Årets Danske Album kåret af GAFFAs redaktion. Vi lægger ud med Efterklang (billedet), der blev nummer 2 på listen med albummet "Piramida".

Anna von Hausswolff: "Red Sun" valgt af Efterklang


Rasmus Stolberg fra Efterklang fortæller: – Vi faldt pladask for hendes "Ceremony"-album i år. "Red Sun" er en af mange fantastiske sange på hendes album. Hendes vokal og brugen af orgel og stemingen er enormt dragende og lige vores ting. Vi har inviteret hende til at varme op for rigtig mange af vores europæiske koncerter i foråret, og vi glæder os helt vildt til at spille med hende.

Hør sangen nedenfor:


ANNONCE