Nyhed

Musikkens flotteste overskæg - fra Buttenschøn til Zappa

Movember-kampagnen er tilbage, og vi markerer den

Movember er en sammentrækning af moustache og november og er en international kampagne, der har til formål at sætte fokus på mænds sundhed og i særdeleshed prostatakræft. Sidste år var første gang, at Danmark deltog i Movember, og der blev indsamlet over 1,1 millioner kroner på landsbasis. Desuden deltog rigtig mange kendte og ukendte ansigter, og det vil ske igen i år.

Mænd kan tilmelde sig kampagnen på Movember.com, hvor man den 1. november starter med et glatbarberet ansigt og efterfølgende dedikerer resten af måneden til at gro overskæg, samt får familie, venner og bekendte til at donere penge til overskægget. De donerede penge går til en global forsknings- og handlingsplan inden for prostatakræft. 

GAFFA hylder Movember med at vise de flotteste overskæg fra musikverdenen til inspiration, både herhjemme og i udlandet – fra Thomas Buttenschøn til Frank Zappa. Se alle de flotte overskæg i GAFFAs gallerisektion.


Du kan også høre en playliste med alle de overskæggede musikere på Wimp og Spotify.

Rigtig god Movember!

 


 

 

 


 

 

 


 

 

ANNONCE