Nyhed

Obama er god til at danse Gangnam Style

Den sydkoreanske rapper Psy siger, at præsidenten har fortalt ham om sine "Gangnam Style"-danseevner

Den sydkoreanske popstjerne Psy - der i de seneste måneder er blevet en sensation med megahittet "Gangnam Style" - har udtalt, at den amerikanske præsident Obama har fortalt, at han er god til at danse "Gangnam Style"-dansen, men at det gør familien flov. Til Hollywood Reporter fortalte Psy følgende om at møde præsidenten:

"Han fortalte mig, at han er god til "Gangnam Style", men at damerne i huset bliver flove, når han danser, så derfor gør han det ikke."

Psy mødte præsident Barack Obama tidligere på måneden. Det var et par dage efter, at Psy undskyldte for at have truet med at dræbe amerikanere i 2002.


Psy bekræftede, at han havde givet udtryk for anti-amerikanske holdninger ved en koncert for ti år siden - efter at to koreanske piger var blevet kørt ned af et amerikansk militærkøretøj, og dræbt. Videoklip fra 2002 viser Psy smadre modeltanks på scenen, og to år senere sluttede han sig til en række kunstnere, der optrådte med sangen "Dear America", som var skrevet af det sydkoreanske metalband Next. Sangteksten skulle have indeholdt følgende linjer:

"Dræb disse Yankees, som har tortureret irakiske gidsler / Dræb disse Yankees, der har beordret dem til at torturere / Dræb deres døtre, mødre, svigerdøtre og fædre / Dræb dem langsomt og smertefuldt." Psy har siden sagt undskyld for sangteksterne.

Den sydkoreanske rapper fortæller desuden til Hollywood Reporter, at han for tiden arbejder på et helt album, og siger: "Jeg ønsker alles opmærksomhed." Singlen "Gangnam Style" har under alle omstændigheder fået mange menneskers opmærksomhed med 989 millioner views på YouTube, "Gangnam Style" er blevet parodieret og genbrugt af en lang række filmskabere og kunstnere, mens FN's general-sekretær Ban Ki-Moon har kaldt sangen en "kraft for verdensfred".


ANNONCE