Tracey Thorn: Langt fra Absolute Christmas

Da Tracey Thorn satte sig ned for at lave julealbummet Tinsel And Lights, vidste hun fra begyndelsen, at det i hvert fald ikke skulle være en munter historie. At tracklisten ikke skulle bestå af en flok fortærskede juleklassikere fra Absolute Christmas, fortolket af Everything But The Girl-sangerinden. Der var aldrig nogen tvivl om, hvorvidt hun som artist nummer 10.000 i rækken skulle fortolke eksempelvis Jingle Bells. Tracey Thorn bliver nemlig deprimeret af glad julemusik.

– Jeg kan forstå, at nogle mennesker lytter til – og nyder denne glade og søde julemusik. Jeg forstår det ikke. Jeg kan ikke forholde mig til det. Den slags musik gør mig deprimeret. Den tvungne munterhed gør, at jeg føler mig udenfor og isoleret snarere end inkluderet.

Det var sidste forår, at Tracey Thorn gik i studiet for at sammensætte sit første julealbum. Hun havde tænkt over det i mange år. Hun var begyndt at købe og lytte til nye julemusik i årenes løb, Sufjan Stevens og She & Him for at nævne et par stykker. Og i takt med det, blev hun mere og mere hooked på at udgive sit eget julealbum. Der var planer om at dekorere studiet med et juletræ, spraysne og guirlander for at komme i den rette stemning, men i sidste ende, var det nok, at Thorn indstillede sin egen hjerne på "jul".

– Efter et stykke tid i studiet, blev jeg faktisk chokeret , når jeg gik ud af døren og fandt ud af, at vi kun var i begyndelsen af april. Det var med andre ord temmelig nemt at fremkalde den rette følelse.

Blanding af melankoli og lykke

Hvad er julestemning for dig så?

– Tja, det  er jo den fantastiske blanding af melankoli og lykke, som er så særlig ved julen. Der er en helt speciel atmosfære, fordi der er så mange følelser i luften

Hvad kan man gøre, for at få musikken til at formidle de følelser?

– Jeg havde et meget åbent sind under hele processen. Jeg tog min tid til at gennemgå sangene og undgik alt for indlysende valg, dem der føltes alt for komfortable. Jeg ville udvide konceptet "juleplade", hvilket betød, at de sange, der havde bare den mindste smule sne eller vinter i sig var kvalificerede til at komme med. Jeg var i det hele taget ikke særlig striks omkring temaet, haha! Jeg ved ikke engang, om man kan kalde det et julealbum.

Men en juleplade blev det jo alligevel. Der er nogle arrangementer, der er meget julede.

– Ja, helt sikkert. Samtidig med, at jeg ikke ville have, at det skulle være alt for tilgængeligt og klassisk, ville jeg jo heller ikke have, at det skulle være for svært tilgængeligt og avantgarde. Det er vigtigt at imødekomme denne her velkendte atmosfære, og derfor er der elementer som bjældeklang, trompeter og typisk vinter-agtige og julede kor i lydbilledet. Det er der alt sammen, og nu er det op til folk, hvad de vil gøre ved det.

Hvad er dit eget forhold til julen?

– Jeg har nået det her stadium i livet, hvor jeg har fået en lidt mere traditionel indstilling til det hele. Da jeg var i tyverne og var ude at turnere, sket eder mange ting i sidste øjeblik, og der var absolut ingen planlægning involveret i de ting, jeg lavede. Nu har jeg tre børn, og så er man nødt til sætte mere pris på tingene og tage ansvar, nu er det jo mig, der får det hele til at ske.

Har dine børn hørt din juleplade?

– Mine børn? Haha. De kunne ikke være mere ligeglade med, hvad jeg gør med min musik!

Thorns værste juleminde:

– Da jeg var lille brugte jeg en hel dag sammen med en ven på at dekorere et bord til en julefrokost – som en slags installation. Vi havde lavet snemænd af uld og alt muligt. Så ville jeg tænde et lys for lige at sætte prikken over i'et, og jeg kom til at sætte ild til bordpynten i stedet, og det hele begyndte at brænde rigtig godt. Så min mor måtte smide det hele i vasken. Det var et meget hårdt øjeblik. Rent kreativt.