Nyhed

Clockwork Protocol giver ep væk

Metalcore-bandet forærer deres første ep ”The Degradation Of Morality” væk

Det odenseanske metalcore-band Clockwork Protocol har, indtil den 29. februar, lagt deres ep "The Degradation Of Morality" til fri download på deres Facebook-profil. Dette sker for at fejre, at ep'en i hardcover er udsolgt med 1.000 kopier taget med hjem af danske såvel som udenlandske koncertgængere.

Clockwork Protocol blev dannet i 2007 og består af Nikolaj Grundtvig, Martin Hansen-Nord, Nick Becker, Thomas Nørgaard og Tristan Lau Hoyle, som alle kommer fra det odenseanske område. Bandet udgav i 2009 deres første ep "The Degradation Of Morality", og har siden spillet koncerter rundt omkring i Danmark. I 2011 deltog bandet i talentkonkurrencen Wacken Metal Battle, som er den største metal-talentkonkurrence i verden, hvor finalen afholdes ved Wacken Open Air.

Clockwork Protocol planlægger at udgive anden ep i slutningen af 2012, men trackliste og artwork har bandet valgt at holde hemmeligt for nu.  


Ep'en kan downloades via Clockwork Protocols Facebook-side.

Hør nummeret "In Unity" nedenfor.

 


ANNONCE