Vi fik en snak med legenden inden hans koncert i København i går
Der er køligt i København, men Sting kan som bekendt godt lide vinteren – så meget at han endda har tilegnet et helt album til årstiden, og den sympatiske verdensstjerne ser da også glad og afslappet ud i sin mørke striktrøje og det tykke halstørklæde under lydprøven, der blandt andet byder på en løssluppen version af "All This Time".
Efter en kort snak med et af landets større nyhedsmedier er Sting klar til at tage en snak med GAFFA i Falconer Salens behagelige sæder, og manden, der fyldte 60 i oktober, men ikke ser ud som om han er en dag over 45, giver et fast håndtryk, smiler og sætter sig til rette. Vi har aftalt ikke at tale for meget om aktivisme, for det er der så mange, der gør. "Hvorfor vil folk altid tale om aktivisme?", spørger han undrende. "Folk vil altid tale om alt muligt andet end musikken, og jeg er jo musiker". Tantra-sex kan han på den anden side godt forstå, folk interesserer sig for, for hvem interesserer sig ikke for sex?
Du har været i Danmark en del de senere år, og så er det jo vældig interessant at vide, hvad du tilbringer tiden med, når du er her. Hvad laver du for eksempel i, når du ikke står på scenen?
– Det er altid rart at vende tilbage til et sted så mange gange, at man føler sig lidt hjemme og kan genkende de steder, man ser. Det er en rar fornemmelse, og når jeg er i København eller andre danske byer, kan jeg rigtig godt lide at gå nogle gode ture og se mig lidt omkring. Særligt ved vandet. Jeg shopper ikke. Det er ikke lige mig. Der går også en del tid hver dag med at øve mig på bassen. Det holder jeg aldrig op med.
Der er netop udgivet en stor firedobbelt udgivelse til fordel for Amnesty International, hvor diverse kunstnere har indspillet Dylans sange. Du har indspillet Girl From The North Country. Hvordan kan det være, du har valgt den lige den sang?
– Det er en dejlig sang, og jeg har altid godt kunnet lide den. Den er bygget over en gammel engelsk sang, der hedder Scarborough Fair, og jeg holder meget af begge numre. Derfor var den et oplagt valg for mig.
Ligheder med Rufus og Bruce
Du holdt en stjernespækket 60-års fødselsdagsfest, og to af de optrædende gæster også snart landet; Bruce Springsteen og Rufus Wainwright. Faktisk skal Rufus optræde præcis samme sted (Falconer Salen, red.) til april. Det slår mig, at der er en del ligheder mellem jeres musik. Er du enig i det?
– Det har du ret i. Vi har begge et ønske om at popmusik skal være overdådigt og indeholde en masse. Derfor finder vi begge to inspiration i både klassisk musik og opera i stedet for kun at se på, hvad andre folk-, blues- og popmusikere gør. Helt essentielt er popmusik en bastard – en genremæssig hybrid, der tager hvad den kan bruge fra forskellige kilder, og Rufus og jeg deler en særlig kærlighed for at musikken skal prøve en masse ting af. Han er en fantastisk kunstner, han har en formidabel stemme og en stor musikalsk følsomhed. Til fødselsdagsfesten sang han storslåede udgaver af King Of Pain og Wrapped Around My Finger.
Din gode ven Bruce Springsteen har en lidt anden musikalsk arv. Ser du ligheder mellem hans musik og din egen?
– Bruce er en virkelig god ven, og jeg har oceaner af respekt for ham. Han er jo et musikalsk ikon…
Det må man også sige, at du selv er, og det er ikke noget jeg siger bare for at smigre dig…
– Mange tak, men jeg har virkelig svært med at se på mig selv som et ikon. Jeg har den største respekt for Bruce og hans musik, og noget af det jeg har lært af ham, er hvordan man forholder sig til sine rødder og sit ophav i sangene. I de sange, hvor jeg beskæftiger mig med det nordlige England, er der ligheder med hans måde at forholde sig til sin baggrund i New Jersey.
GAFFA fik en meget længere snak med Sting, og hele interviewet kan læses i Klub GAFFA til juni, hvor den rejselystne sanger atter giver koncert i Danmark, denne gang i Odense, hvor han spiller i Fruens Bøge 21. juni.
