Nyhed

Indie-allstar-gruppen Dangers Of The Sea besøger Vega

Den 22. februar giver indie-gruppen med medlemmer fra Efterklang, Slaraffenland og Saybia en forsmag på deres ep på Vegas Ideal Bar

Dangers Of The Sea har kun offentliggjort enkelte demoer, men har til trods for det spillet koncerter sammen med Megafaun og Dry The River, samt fået en plads blandt de 24 udvalgte ved P3s Karrierekanon i 2011.

Nu løfter Dangers Of The Sea søret for deres kommende debut-ep ved en mindre optræden på Vegas Ideal Bar den 22. februar. Bandet er i øjeblikket i gang med at lægge sidste hånd på ep'en sammen med Nikolaj Nørlund.

Dangers Of The Sea blev startet af sanger og sangskriver Andreas Bay Estrup, som samlede erfarne musikere fra bands som Efterklang, Slaraffenland og Saybia. Lyden er inspireret af 60'erne og 70'ernes folk-rock samt bands som Midlake, R.E.M., The Stone Roses og Loney, Dear.

Dangers Of The Sea består af følgende medlemmer:

Andreas Bay Estrup - sang og guitar
Frederik Teige - guitar (Efterklang)
Jess Jensen - keyboards (Saybia)
Mike Taagehøj - bas (Slaraffenland)
Rasmus Jusjong - trommer

Billetter kan købes via GAFFA Live

ANNONCE