Spritnyt navn fra den københavnske undergrund er klar med ep og releaseparty
Mount Rushmore Safari er både bandnavnet og titlen på den første ep fra det københavnske band, som udkom den 1. februar. Bandet er klar med deres selv-betitlede 7 track ep, som er produceret i samarbejde med Kasper Nissen (The Rumour Said Fire) og Søren Zahle (Utah). Gruppens forsanger og sangskriver Andreas Sorgenfrei har en fortid i Didium & The Black Bonnie Picture
Bandet fejrer udgivelsen med releaseparty på Råhuset, København, fredag den 3. februar kl. 20 med boblevand til de første gæster. Der vil også være optrædner med postpunkerne Less Win, Jonas Smith og dj Kasper Husted, og selvfølgelig optræder Mount Rushmore Safari også.
Bandet blev dannet i starten af 2011, og spiller energisk indie-rock med referencer til de mørke 80'ere og bands som New Order og The Cure. I deres begrænsede levetid har bandet allerede spillet mange koncerter, og har blandt andet varmet op for Gardens & Villa (US).
Hør nummeret "Magic Moment Friend" af Mount Rushmore Safari nedenfor: