Nyhed

Radiohead uploader koncert i HD

"The King Of Limbs From The Basement" kan nu ses på YouTube

Radioheads koncert fra BBC-programmet From The Basement er nu blevet udgivet på YouTube i HD-kvalitet. Koncerten indeholder alle numre fra "The King Of Limbs", som er bandets ottende album og udkom i 2011, samt sangene "Daily Mail", "Staircase" og "Supercollider".

Albummet har den korteste spilletid af alle Radioheads i alt otte albums på bare 37:24 minutter. Albummet kom på Top 10-listen i mange forskellige lande og blev et velsælgende vinylalbum. "The King Of Limbs" blev modtaget med stor ros og er nomineret i fem kategorier ved Grammy-uddelingen i 2012 i blandt andet i "Best Alternative Music Album".

Offentliggørelsen af albummet skete den 14. februar 2011, hvorefter det blev udgivet digitalt fem dage senere og i maj som fysisk album. For at promovere albummet uddelte Radiohead en gratis avis, "The Universal Sigh", som kun blev omdelt én gang. Konceptet udsprang fra de mange avissælgere, som står ved undergrundsudgangene i London.


Radiohead optrådte med "The King Of Limbs" fra a til z i BBC-programmet From The Basement, som blev vist i tv i juli og udkom på dvd i december 2011. Nu har bandet, eller rettere Austin Brock, med bandets velsignelse, uploadet hele koncerten i HD på YouTube.  

Tracklisten er som følger: 
00:42 Bloom
07:10 The Daily Mail
11:20 Feral
14:52 Little by Little
19:58 Codex
25:40 Separator
31:55 Lotus Flower
37:24 Staircase
42:36 Morning Mr Magpie
48:10 Give Up The Ghost
Bonus
55:12 Supercollider

Se den en time lange koncert her:


 

ANNONCE