Funkgruppen med Damon Albarn, Flea og Tony Allen er klar med singlen “Hey Shooter” fra det kommende debutalbum
Rocketjuice & The Moon består af Damon Albarn (Blur, Gorillaz), Flea (Red Hot Chili Peppers) og Tony Allen, og fire år efter dannelsen er de klar med deres første single med titlen "Hey Shooter" fra deres selvbetitlede debutalbum.
Projektet mellem de tre musikere opstod i 2008, men grundet andre projekter blev indspilningerne til debutalbummet udskudt. Allen havde tidligere arbejdet sammen med Albarn, hvor han spillede trommer i bandet The Good, The Bad And The Queen. Først i 2011 kom Albarn med en pressemeddelelse, hvor bandets navn blev offentliggjort. Om navnet og gruppen fortalte Albarn, "En eller anden i Lagos lavede "sleeve" designet og det var navnet, som han gav det, hvilket passer mig fint, fordi det er svært at finde et navn til et andet band".
Gruppen optrådte sammen for første gang den 28. oktober i 2011 ved den årlige Cork Jazz Festival.
Det selvbetitlede debutalbum indeholder 18 numre, og forventes at udkomme den 26. marts. Med på albummet vil de tre herrer få selskab af Erykah Badu, Hypnotic Brass Ensemble og mange flere. En turné forventes ikke i den kommende fremtid, da Flea er booket i forbindelse med Red Hot Chili Peppers' turné, som strækker sig ind i 2013.
Tracklisten for debutalbummet her:
1. '1-2-3-4-5-6'
2. 'Hey, Shooter'
3. 'Lolo'
4. 'Night Watch'
5. 'Forward Sweep'
6. 'Follow-Fashion'
7. 'Chop Up'
8. 'Poison'
9. 'Extinguished'
10. 'Rotary Connection'
11. 'Check Out'
12. 'There'
13. 'Worries'
14. 'Benko'
15. 'The Unfadable'
16. 'DAM(N)'
17. 'Fatherless'
18. 'Leave-Taking'
Hør førstesinglen "Hey Shooter" feat. Erykah Badu her:
