Nyhed

Spot offentliggør de første navne

Lukas Graham, Freja Loeb, Rasmus Walter og tolv andre debuterer i år på Spot Festival

Spot Festival er ved at tage form, og nu bliver de første femten navne til årets festival offentliggjort. Alle de annoncerede navne er nye navne på Spots officielle program, selvom nogle af kunstnerne allerede har fået en del opmærksomhed fra medierne.

Lukas Graham er den dansk-irske sanger og sangskriver, der i oktober sidste år udgav debutsinglen "Ordinary Things". Graham er et seriøst bud på dansk soulmusik i international klasse, og har allerede 35 koncerter på programmet, hvoraf to koncerter i Store Vega i februar og marts allerede er udsolgt. Fra Grahams soul går den over til Freja Loebs (billedet) 80'er-inspirerede pop. Sidst i november udgav hun sit debutalbum "Odyssey", som blev rost af anmelderne. Loeb planlægger en Danmarksturné, men indtil da er hun med Tim Christensen på turné som opvarmning.

Rasmus Walter optræder også på Spot festivalen som soloartist, hvor han med sin dansksprogede pop og selvbetitlede album modtog mange roser fra anmelderne. Specielt singlen "Dybt Vand" var med til at tiltrække sig opmærksomhed fra det danske publikum, og nu også fra Spot Festival.


Udover de tre nævnte kunstnere kommer også Spillemændene, hvis kommer fra et sammensurium af inspirationer tilsat art-folk. Rosemary gæster festivalen med disco, electronica og iransk pop. My Bubba & Mi giver den med en amerikansk country inspireret lyd, men Sky Architects lægger doompop og tunge guitarriffs hen over festivalen. Schultz And Forever har en lyd præget af syret og freaky folk, hvor Papir giver den med semi-improviseret rock. Duoen Bottled In England spiller håndspillet drum'n'bass blandet med punk. Altmodisch har en forkærlighed til den tyske indietronica lyd, mens Rum 37 giver den med dansksproget pop-rock.

Keith Canisius & The Holy Dreamers spiller drømmende pop, mens Of The Wand And The Moon står for mere mørk og melankolsk neo-folk. En helt nu form for elektronisk sammensmeltning sørger Taragana Pyjarama for.  

Festivalen foregår den 4.- 5. maj i Musikhuset Aarhus, Godsbanen, Voxhall og Atlas.


Hold selv øje med Spot Festival på dens officielle hjemmeside

ANNONCE