Nyhed

Train klar med nyt album

San Fransisco-bandet Train lægger sidste hånd på deres sjette album

Det er godt to år siden vi sidst hørte fra Train og deres catchy poprock-sange, da de udsendte albummet "Save Me San Fransisco", hvor man blandt andet fandt hittet "Hey Soul Sister". Nu er gruppen klar med det, der bliver deres sjette album, "California 37", skriver Stereoboard.com. Der er stadig en del spekulationer om, hvilke sange, der ender på det færdige album, men nogle titler som "The Least I Can Do", "Bruises" og "Drive By" er blevet bekræftet af bandet. Den 7. januar blev "Drive By" udsendt som første single

Train brød for alvor igennem med albummet "Drops of Jupiter", der udkom i marts 2001. Især singlen af samme navn blev et stort radiohit og nåede også nummer 8 på Single Tracklisten i Danmark. Bandet gik midlertidigt i opløsning fra 2006 til 2009, hvor forsanger og frontmand Pat Monahan udgav soloalbummet "Last of Seven".

I forbindelse med udgivelsen af "California 37" har det amerikanske rockband offentliggjort en række koncerter i England og Skotland i starten af maj.


03.05: Hammersmith Apollo, London

05.05: O2 Academy, Birmingham

06.05: Academy, Manchester


07.05: O2 Academy, Glasgow

Hør singlen "Drive By":


ANNONCE