Nyhed

Biffy Clyro udgiver dobbeltalbum

Det skotske rockband Biffy Clyro udgiver dobbeltalbum i løbet af foråret

Skotske Biffy Clyro brød for alvor igennem i 2010 med singlen "Many Of Horror", som er fra deres femte album "Only Revolutions" fra 2009. Og nu er et nyt udspil på vej i form af et dobbeltalbum.

Bandet har i et interview med BBC Radio 1 fortalt, at det nye album vil indeholde 20 sange, og at man vil kunne høre både strenge, keyboards og Phil Collins-agtige elektroniske beats.

"Det lyder farligt at sige det højt, men vi har forsøgt at udforske forskellige måder at skrive på", fortalte forsanger Simon Neil under interviewet.

Biffy Clyro har, mens de har foreberedt det nye album, også haft travlt med at rejse verden rundt med deres musik. De har blandt andet turneret med navne som Metallica og Foo Fighters.

Der er endnu ikke sluppet noget ud om albummets titel eller præcise udgivelsesdato, men Music News.com gætter på at albummet udkommer inden juni.

ANNONCE