Nyhed

Black Crowes-guitarist annoncerer nyt soloalbum

Rich Robinson udgiver sit andet soloalbum ”Through A Crooked Sun" til marts. I aften spiller han i København.

Rich Robinson, guitarist i Black Crowes, og bror til frontman Chris Robinson, udgiver den 26. marts sit andet soloalbum, der har fået titlen "Through A Crooked Sun". Albummet er dog allerede udkommet i USA.

Det nye album er opfølgeren til guitaristen første soloudgivelse, 2004's "Paper", der blev udsendt under Black Crowes' pause i perioden fra 2002 til 2005. Rich Robinson har hentet isnpiration til albummet i sit eget liv og udtaler: "Jeg levede et liv, der var skævt. Mit forhold til mine nærmeste synes beskadiget. Mit ægeteskab fungerede ikke for nogen af parterne, og vi turde ikke se det i øjnene. Selvom jeg elsker min bror, kan arbejdsmiljøet (i Black Crowes, red.) være udfordrende. Intet fungerede som det skulle, men for andre ville sikkert have fremstået som en drøm, der var gået i opfyldelse."

Om Black Crowes seneste udgivelse, 2010's akustiske opsamling "Croweology", skrev GAFFA's anmelder Michael Gonzalez i sin firestjernede anmeldelse: " Snarere end fornemmelsen af en pengeko, der skal malkes – som det jo oftest er, når der ryger opsamlingsplader på gaden – får man her tanken, at det vitterligt er gjort for egen morskabs skyld. Den akustiske lyd klæder bandet, der lyder så vitale og velspillende, som de alle dage har gjort, mens forsanger Chris Robinsons stemme kun er blevet bedre med tiden".


Rich Robinson kan opleves i aften på Loppen i København. Køb billetter via GAFFA Live.

ANNONCE