Nu bliver det muligt at gengive Carpark Norths musik, som bandet selv spiller det
Nu kan fans af Carpark North selv spille musikken uden at skulle bøvle med at lytte akkorder og rundgange af. Bandet sender nemlig det 120 siders nodealbum "Best Days" på gaden. Et album, der henvender sig til sangere, guitarister, pianister, bands og musikskoler, som har lyst til at kaste sig over 14 af bandets største hits.
For at give bandets fans mulighed for selv at opleve glæden ved at spille alle disse hits, er musikken skrevet ned præcist som den spilles på cd-udgivelserne, og riffs, soloer og korstemmer er kommet med både som noder og tabs.
Arrangementet i nodebogen er: Melodilinjer, tekster, akkorder, guitar-tabs, guitarakkordsymboler, riffs og soli.
Vejledende pris på bogen er 169 kroner.
Bogen er designet af Carpark Norths forsanger Lau Højen, og for tiden kan du deltage i en konkurrence om nodebogen på Carpark Norths Facebook-side.





