Nyhed

Dylan hylder Martin Scorsese

Bob Dylan vil optræde når Martin Scorsese hyldes ved en prisoverrækkelsesfest i nat

I nat kl. 2 dansk tid modtager filminstruktøren Martin Scorsese den såkaldte Music+Film-pris for sit arbejde med film og musik. VH1, der transmitterer prisoverækkelses-festen, har i dag offentliggjort, at ingen ringere end Bob Dylan vil optræde ved gallaen til ære for den 69-årige filminstruktør, mens Leonard DiCaprio og George Harrisons enke, Olivia Harrison, vil stå for selve overrækkelsen af prisen.

Scorsese er kendt for sin brug af musik i sine film og har blandet andet lavet en dokumentarfilm om Bob Dylan, "No Direction Home" fra 2005, så det giver god mening at Dylan er med til at hylde den store, amerikanske instruktør.

Det er Critics Choice Movie Awards, der uddeler prisen og den gives årligt til folk, der har udmærket sig i deres arbejde med film og musik. Sidste år modtog en anden filminstruktør, Quentin Tarantino, prisen, og i år gives den altså til Martin Scorsese, der er den 17. modtager af prisen. Begivenheden transmitteres på VH1 kl 2 i nat dansk tid.


 

ANNONCE