Nyhed

Garbage løfter sløret for nyt album

Det amerikanske rockband Garbage udsender en teaservideo for deres femte album

Efter syv års ventetid kan Garbage-fans nu se frem til en udgivelse, der udkommer til foråret. Ifølge bandet kommer albummet, der endnu ikke er navngivet, til at indeholde den klassiske Garbage-lyd, men det udforsker også nye kroge af deres lydunivers. I videoen lyder det fra Butch Vig, "Vi er færdige. Albummet er færdigt". 

Sammen igen

Gruppen blev gendannet i 2010 efter fire års pause og har siden oktober 2010 arbejdet på det nye album. Før det havde sanger Shirley Manson arbejdet på et soloalbum, mens Butch Vig har produceret for navne som Foo Fighters og The Subways. Vig vandt i øvrigt en Grammy for sin produktion af Green Days album "21st Century Breakdown". Ifølge det skotsk/amerikanske band har pausen gjort, at gejsten er genfundet, og at det nye udspil føles som de første to album "Garbage" og "Version 2.0"


Garbage til Northside Festival 

Gruppen lægger vejen forbi Danmark, når de til sommer spiller til den aarhusianske byfestival Northside Festival 15.-17. juni. 

Se Garbages teaser her


 

ANNONCE