Jan Garbarek og den klassiske engelske vokalkvartet The Hilliard Ensemble giver koncert i Aarhus Domkirke og Roskilde Domkirke
Den norske saxofonist Jan Garbarek allierer sig med den engelske vokalkvartet The Hilliard Ensemble, når han besøger Aarhus og Roskilde i forbindelse med Vinterjazz 2012. Det er ikke første gang disse meget forskellige musikere arbejder sammen. Faktisk har de siden 1993 været leverandør af musik i grænselandet mellem middelalderlige korværker, jazz og kammermusik.
Vinterjazz 2012 bliver en unik mulighed for at se den umage konstallation med nyt materiale. For første gang i ti år er ensemblemt nemlig aktuelle med et nyt album, "Officium Novum". Albummet er inspireret af værker af den armenske komponist Komitas Vardapet. Albummet indeholder også to nye numre af Jan Garbarek.
Kun to gange tidligere har Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble besøgt Danmark, det var dels i 2005 under Copenhagen Jazz Festival, hvor de spillede i Vor Frue Kirke, og i 1997, hvor de spillede i Musikhuset Aarhus.
Lineup til koncerterne: Jan Garbarek (sax), David James (kontratenor), Rogers Covey-Crump (tenor), Steven Harrold (tenor) og Gordon Jones (baryton)
Koncerterne finder sted den 16. februar i Aarhus Domkirke og den 17. februar i Roskilde Domkirke, begge koncerter starter klokken 19.30, og billetsalget er startet på Politiken Billet.