KISS afslører, at de er cirka to dage fra at have færdiggjort det nye album "Monster", som udkommer i 2012
I en et minut lang video fra studiet fortæller de to guitarister Paul Stanley og Tommy Thayer, at KISS næsten er færdige med at indspille det nye album "Monster". Bandet er selv mere end begejstrede for resultatet, som efter sigende skulle være det bedste fra dem i mange år.
"Vi er næsten færdige, og det er fantastisk. Det er langt det bedste, vi har lavet i jeg ved ikke, hvor lang tid. Har jeg sagt det før? Ja. Havde jeg ret? Ja, og jeg har ret igen. Ærlig talt, så sparker dette album så meget røv, og vi er meget meget stolte" fortæller guitarist Tommy Thayer.
Bandet fortæller også, at indspilningerne er gået gnidningsløst, og at man kan glæde sig til et album uden ballader. Bare hård guitarrock fra start til slut.
"Monster" er sat til at udkomme i foråret, og efter bandets begejstring at dømme skulle der være gode ting i vente for folk med hang til lange tunger, hård rock og ansigtsmaling. "Monster" er første bandets første album siden "Sonic Boom" i 2009.





