Neil Young har sammen med sit band Crazy Horse indspillet et nyt album
For første gang siden 2003 skulle der nu være nyt på vej fra Neil Young og hans band Crazy Horse. Den canadiske legende med cowboyhatten og den klare stemme udtaler, at bandet allerede har færdigindspillet det nye album, og at de også er i gang med at indspille endnu mere materale, skriver Youngs fanside Trasher's Wheat.
Tidligere på ugen var Young ude med kniven efter den nye musik, som vi også skrev om på GAFFA. Han lagde sig ud med det meste af den moderne musikverden ved at påstå, at lydkvaliteten på den nye musik ganske enkelt er for dårlig. Om kvaliteten på Neil Youngs nye album er bedre, må man vente med at høre, til det nye album udkommer i løbet af 2012.
Neil Young startede sin karriere i 60'erne i Buffalo Springfield med blandt andre Stephen Stills, som Young også senere har arbejdet sammen med. Young kan altså snart fejre 50 års jubilæum i musikverdenen, et jubilæum som kun de færreste formår at holde.
Neil Youngs seneste soloalbum er "Le Noise" fra 2010.




