Nyhed

Prodigy kåret til bedste danceact gennem tiderne

Prodigy henviser Daft Punk til andenpladsen i afstemningen over bedste danceacts gennem tiderne

Mixmag har gennem en afstemning fra deres læsere kåret ildtænderne fra Prodigy som det bedste danceact gennem tiderne. Prodigy henviser blandt andet Daft Punk til andenpladsen, og forsanger Keith Flint var da også stolt over kåringen i det populære blad.

"Mixmag er et vigtigt blad. Det er det blad alle læser, og det har været fremme lige så længe som os, så de må jo gøre noget rigtigt", udtalte Flint.

Mixmag var da også ret tilfredse med, hvordan afstemningen forløb:


"Responsen på afstemningen kom meget bag på os, og The Prodigys sejr er en fantastisk hyldest til den dedikation, de leverer til fans af dancemusik verden over, ligesom det også er en hyldest til den måde de vedbliver at være spændende, selvom de nu har to årtier på bagen", udtaler Mixmags redaktør Nick DeCosemo.

Prodigy skal senere på året spille på Download-festivalen i England, og det forventes at de her vil give prøver fra deres kommende album.


Prodigy - Girls on MUZU


Den samlede top 20-liste over de bedste danceacts gennem tiderne ser således ud:

1. The Prodigy
2. Daft Punk
3. The Chemical Brothers
4. Faithless
5. Deadmau5
6. Plastikman
7. Underworld
8. Fatboy Slim
9. Orbital
10. Moby
11. Leftfield
12. Kraftwerk
13. Pendulum
14. Depeche Mode
15. Justice
16. Basement Jaxx
17. Groove Armada
18. The Shamen
19. Above & Beyond
20. The KLF

 


ANNONCE