Nyhed

The Cure til Sverige og Tyskland

Robert Smith og co. lægger vejen forbi to nabolande til sommer

The Cure vil være hovednavn på en række af sommerens europæiske musikfestivaler. Foreløbig tre koncerter er blevet bekræftet på gruppens hjemmeside i dag, henholdsvis Hultsfred Festivalen i Sverige den 14.-16. juni, og Hurricane og Southside-festivalerne i Tyskland, der begge løber af stablen den 22.-24. juni.

The Cure blev dannet i 1979 i Crawley, England. oprindeligt under navnet Easy Cure. Gennem årene har der været megen udskiftning i gruppens besætning, med den karismatiske frontmand Robert Smith som det eneste bestandige medlem gennem alle årene.

The Cure brød igennem i kølvandet på punken i slut-70'erne og start-80'erne og er kendt for singler som "Boys Don't Cry", "Just Like Heaven" og "Love Song". Gruppen har indtil nu udgivet 13 studiealbum, hvoraf "4:13 Dream" er det seneste i rækken, og om hvilket GAFFA's anmelder Finn P. Madsen konkluderede i sin firstjernede anmeldelse: ""4:13 Dream" er opdateret goth-rock i den reneste aftapning."


Hultsfred Festival finder sted i samme weekend som NorthSide Festival, som har et samarbejde med Hultsfred Festival, Hurricane og Southside. Om det også betyder, at The Cure kunne finde på at lægge vejen forbi NorthSide, vil festivalens talsmand John Fogde dog ikke kommentere over for GAFFA.

Opdatering:

NorthSide Festival afviser nu, at The Cure kommer til årets festival. Læs mere her.


 

ANNONCE