Buttenschøn fejrer foråret med en længere turne rundt i landet. Turnéen starter torsdag i Grenå.
De fleste har vel opdaget, at morgenerne langsomt er begyndt at blive lysere og aftnerne en anelse længere. Det skal da fejres, mener Thomas Buttenschøn, der torsdag starter sit musiktogt rundt i Danmark bevæbnet med sit store sorte hår og sin guitar.
I efteråret var det kun København, Odense og Aarhus, der kunne bryste sig af at have besøg af Buttenschøn på hans meget lille efterårsturne, men nu kan hele 17 byer rundt i landet glæde sig over, at han besøger dem med sange fra sit nye album med den meget logiske titel "Vinden Der Blæser" fra 2011. Men mon ikke der også bliver plads til en "Fantastisk Mandag" og andre af Buttenschøns ældre hits.
Thomas Buttenschøn glæder sig til turneen:
"Jeg skal for første gang på tour med mit nye band, Detaljerne. De spiller røven ud af bukserne, og vi har lavet nogle fede arrangementer af både gammelt, nyt og helt nyt materiale. Jeg glæder mig som en gal til at spille det for jer. Jeg har sangene og Detaljerne med mig, så det skal nok gå godt"; fortæller Buttenschøn.
Med sig som opvarmning i januar og februar har han Barbara Moleko, og i marts er det Pil og Liv, der varmer op for Buttenschøn.
Tourplanen ser således ud
26.01 – Grenaa, Pavillionen, kl. 20.00
27.01 – Sønderborg, Sønderborghus, kl. 21.00
28.01 – Randers, Værket, kl. 21.00
02.02 – København, Vega (Lille), kl. 21.00
03.02 – Vordingborg, Stars, kl. 21.00
04.02 – Albertslund, Forbrændingen, kl. 21.00
09.02 – Aalborg, Skraaen (Nordkraft), kl. 20.00
10.02 – Horsens, Kulisselageret, kl. 22.00
11.02 – Kolding, Godset, kl. 21.00
23.02 – Holstebro, Knudsens, kl. 20.00
24.02 – Herning, Fermaten, kl. 21.00
01.03 – Esbjerg, Tobakken, kl. 20.00
02.03 – Viborg, Paletten, kl. 21.00
03.03 – Helsingør, Toldkammeret, kl. 21.00
08.03 – Greve, Portalen, kl. 20.00
09.03 – Vejle, Bygningen, kl. 21.00
10.03 – Silkeborg, Rampelyset, kl. 21.00
Billetsalget er i fuld gang via GAFFA Live.





