Nyhed

Britiske musikere åbnede OL

Arctic Monkeys, Paul McCartney og Two Door Cinema Club var blandt de optrædende ved den fire timer lange ceremoni

Arctic Monkeys var blandt de bands, som spillede unders OLs fire timers åbningsceremoni i lørdags. Her kunne man, ud over bandets debutsingle "I Bet You Look Good On The Dancefloor", også høre en coverversion af The Beatles "Come Together", som man nu kan købe via iTunes. Bevingede cyklister prydede stadion og også Arctic Monkeys var i det mere sportslige hjørne, hvor trommeslager Matt Helders var iført en Union Jack-træningsdragt og spillede på et trommesæt ligeledes udsmykket med det engelske flag.

Også Dizzee Rascal, Mike Oldfield og Emeli Sandé var at opleve under den første halvdel af det imponerende show, som også bød på en surprise-gæst i form af Two Door Cinema Clubs frontmand Alex Trimble, som leverede sangen "Caliban's Dream". Sangen var skrevet specielt til begivenheden af Underworlds Rick Smith og blev spillet mens de syv unge britiske atleter gik rundt på stadion med den olympiske flamme.

Den olympiske ild blev i øvrigt tændt til Pink Floyds "Eclipse".


Ifølge NME fortalte Alex Timble selv efterfølgende om sin optræden: "Jeg er virkelig stolt over præstationen. Jeg har så meget respekt for holdet, som satte det hele sammen. Danny (Boyle, red.) gav sig altid tid til at sætte sig med mig og gennemgå tingene og se hvordan alting gik, og jeg arbejdede også én til én med Rick. I studiet, på telefonen, det føltes bare så personligt. Ikke som noget der er gået ud over hele verden! Jeg er sikker på, at det vil tage et par måneder inden virkeligheden synker helt ind".

Paul McCartney lukkede det beundringsværdige show med en singalong-version af The Beatles "Hey Jude", efter først at have citeret en linje fra Beatles-sangen "The End" fra 1969-albummet "Abbey Road": "And in the end, the love you take, is equal to the love you make".

Den fulde sætliste for åbningsceremonien ved OL i London 2012:


The Who, 'Baba O'Riley'

Muse, 'Map Of The Problematique'

Fuck Buttons, 'Surf Solar'


Sex Pistols, 'God Save The Queen'

The Clash, 'London Calling'

Mike Oldfield, 'Tubular Bells'


OMD, 'Enola Gay'

The Jam, 'Going Underground'

The Rolling Stones, '(I Can't Get No) Satisfaction'


The Beatles, 'She Loves You'

Millie Small, 'My Boy Lollipop'

Led Zeppelin, 'Trampled Under Foot'


The Specials, 'A Message To You Rudy'

David Bowie, 'Starman'

Queen, 'Bohemian Rhapsody'


Eric Clapton, 'Wonderful Tonight'

Sex Pistols, 'Pretty Vacant'

New Order, 'Blue Monday'


Frankie Goes To Hollywood, 'Relax'

Soul II Soul, 'Back To Life'

Happy Mondays, Step On'


Eurythmics, Sweet Dreams Are Made Of This'

The Prodigy, 'Firestarter'

Blur, 'Song 2'


Underworld, 'Born Slippy'

Dizzee Rascal, 'Bonkers'

Amy Winehouse, 'Valerie'


Muse, 'Uprising'

Tinie Tempah, 'Pass Out'

David Holmes, 'I Heard Wonders'


Arctic Monkeys, 'I Bet You Look Good On The Dancefloor'

The Beatles, 'Come Together' (covered by Arctic Monkeys)

Underworld/Alex Trimble, 'Caliban's Dream'


Pink Floyd, 'Eclipse'

The Beatles, 'The End'

The Beatles, 'Hey Jude'


Åbningsceremoniens soundtrack "Isles Of Wonder: Music For The Opening Ceremony of the London 2012 Olympic Games" blev udgivet umiddelbart efter ceremoniens afslutning.

Se Arctic Monkeys udgave af "Come Together"

ANNONCE