Nyhed

Copenhagen Songwriters Festival er tilbage

Grundlægger Brett Perkins fortæller om en sangskriverfestival i vækst

Copenhagen Songwriters Festival blev grundlagt i 2009 af den herboende amerikanske sangskriver Brett Perkins i samarbejde med kulturanstalten og nu er de klar til igen at byde på original sangskrivning, workshops og optrædende kunstnere fra hele verden.

Blandt de optrædende, på festivalens i år fem scener, er sidste års X Factor vinder, Ida, den grønlandske sangskriver Simon Lynge samt Tobias Trier, Louise Hart og Svavar Knutur.

Som noget nyt afholdes Nordic Co-writers Summit i ugen op til festivalen, hvor en samling af talentfulde sangskrivere fra Danmark, Sverige, Island og Færøerne vil skriver sange specifikt til Copenhagen Songwriters Festivalen.


GAFFA fik en snak med grundlæggeren Brett Perkins, som fortæller om visionerne bag festivalen og de fremtidige planer.

Hvordan blev Copenhagen Songwriters Festival til?

"Festivalen var et naturligt skridt for mig, efter at jeg, med mere end ti år i Danmark, har præsenteret Listening Room koncert serien, hvor mange danske artister, inklusiv Tina Dockow, Mads Langer, Pernille Rosendal for første gang fik opmærksomhed fra det bredere publikum.


Jeg havde tænkt på en sådan festival i mange år mens jeg boede i Los Angeles, men tiden, energien og ressourcerne passede til sidst sammen da jeg gjorde Danmark til mit hjem. Med hjælp fra Kulturanstalten, som operere Onkel Dannys Plads, samt mange frivillige venner og kollegaer, var det endeligt muligt for mig, at sætte det hele sammen", udtaler Perkins og erkender:

"Hovedtemaet bag festivalen L-faktoren, som jeg godt kan lide at kalde det: "Listening, Learning & Loving". Nogle betegner mig måske som en gammel californisk hippie, men jeg tror på synergien og styrken i musik og fællesskabet omkring det, til støtte af noget større end blot udøvelse af individuelle karrierer".

Læs hele interviewet i GAFFAs artikelsektion.


ANNONCE