Foo Fighters-frontmand skriver covernoter til ny digital kompilation af The Beatles' rocksange
I går (den 24. juli, red.) udkom en ny Beatles-opsamling, indeholdende 14 af bandets "mest kraftfulde rocksange", som eksklusivt kan downloades på iTunes. Opsamlingen har fået titlen "Tomorrow Never Knows" og inkluderer blandt andre sangene "Papaerback Writer" og "Back In The USSR". Der er ligeledes en promotionfilm til nummeret "Hey Bulldog", som man kan streame eller downloade gennem iTunes.
Foo Fighters Dave Grohl har i forbindelse med udgivelsen skrevet et kort essay, som vil blive lagt ud sammen med sættet på iTunes. Vi bringer teksten, hvori han beskriver den betydning, som The Beatles har haft for ham, i dens fulde længde:
"Hvis det ikke var for The Beatles, var jeg ikke blevet musiker. Så simpelt er det. Fra en meget ung alder blev jeg fascineret af deres sange, og gennem årene har jeg druknet mig selv i dybden af deres katalog. Deres groove og deres swagger. Deres ynde og deres skønhed. Deres mørke og deres lys. The Beatles synes at være i stand til hvad som helst. De kendte ingen grænser, og i denne frihed synes de at definere, hvad vi i dag kender som "Rock and Roll".
For nylig viste jeg min 6-årige datter, Violet, den geniale "Yellow Submarine"-film. Det var hendes introduktion til The Beatles, og hun delte straks den samme fascination som jeg følte, da jeg i hendes alder opdagede The Beatles for første gang. Hun ønskede at kende deres navne, hvilke instrumenter de spillede, hvem der sang hvilke sange, etc. etc. etc… Det gjorde mig så utrolig glad (og stolt!). Indenfor få dage kendte hun vers og omkvæd til hver enkelt sang på albummet. Men der var en sang, som stod ud for hende…".
"Hey Bulldog" er ikke en af The Beatles' største hits. Den er, hvad de fleste mennesker vil betegne som et "deep cut". Men det er en kvintessentiel Beatles-rocker. Den rullende bas, Ringos varmemærke: trommerne, den grumt forvrængede guitar og den lyd som kun bagsiden af Lennons hals kan producere. Det stomper. Det groover. Det får dit hoved til at nikke. Det får dine hofter til at ryste. Når Lennon synger, "If you're lonely you can talk to me!", beroliger det dit hjerte, som har du endelig fundet noget at tro på. Det er så råt og ægte. Det er 100 % tidløst Rock and Roll…
Fra den ene generation til den næste, vil The Beatles forblive det vigtigste rockband gennem tiderne. Bare spørg Violet", slutter den tidligere Nirvana-trommeslager.
Trackliste til "Tomorrow Never Knows":
1. Revolution
2. Paperback Writer
3. And Your Bird Can Sing
4. Helter Skelter
5. Savoy Truffle
6. I'm Down
7. I've Got a Feeling (Naked Version)
8. Back In The U.S.S.R.
9. You Can't Do That
10. It's All Too Much
11. She Said She Said
12. Hey Bulldog
13. Tomorrow Never Knows
14. The End (Anthology 3 version)





