Der trakteres med såvel Led Zeppelin-klassikere som traditionals og nye sange på ny dvd
Han blev et verdensnavn som forsanger i Led Zeppelin, turnerer i dag med sit Band of Joy, og i 2007 fik han for alvor fornyet opmærksomhed takket være det stærkt kritikerroste album "Raising Sand", indspillet i samarbejde med Roskilde-aktuelle Alison Krauss. Eller som Plant selv formulerer det:
"For nogle år siden blev jeg af tilfældet og uden megen planlægning eller forventning slynget ind på en Amerikansk Vej....trukket i en ny retning...stemmer og harmoni, tilbageholdenhed og eksplosion, tæt og løst, stor fornøjelse i fantastisk selskab....".
Ordene falder i covernoterne til den nye koncert-dvd "Robert Plant & The Band of Joy: Live from the Artists Den", som udkommer gennem Universal den 10. juli. Sættet indeholder adskillige Led Zeppelin-klassikere, herunder åbningsnummeret "Black Dog" fra milepælen "Led Zeppelin IV". "Tangerine", "Gallows Pole", Houses of the Holy" og "Ramble On".
Ved koncerten medvirker blandt andre multiinstrumentalisten Darrell Scott på mandolin med mere og Buddy Miller på guitar, mens Patty Griffith erstatter Alison Krauss som Plants kvindelige, vokale modpart. Den fulde trackliste ser således ud:
Black Dog
Angel Dance
Houses of the Holy
House of Cards
Cindy, I'll Marry You Someday
Satan Your Kingdom Must Come Down
Somewhere Trouble Don't Go
Tangerine
A Satisfied Mind
Move Up
Down to the Sea
Ramble On
Gallows Pole
In the Mood
Rock and Roll
I Bid You Goodnight