Nyhed

Pussy Riot på anklagebænken

Punk-pigerne erklærer sig ikke-skyldige under netop indledt retssag i Moskva

Tre medlemmer af russiske Pussy Riot har siden marts siddet varetægtsfængslet i Rusland, efter at være blev anholdt under en optræden i Frelseren Kristus-katedralen. Her sang de sangen "Holy Shit", som en protest mod den ortodokse kristne kirkes påstående støtte til Putin. Kvinderne er blevet sigtet for hooliganisme og fik i sidste uge forlænget deres varetægtsfængsling indtil den 12. januar.

I går (mandag den 30.7., red.) startede så retssagen mod de tre kvinder, hvor juridiske argumenter blev lagt frem. BBC rapporterede, at de tiltalte blev ført ind i håndjern og låst ind i et bur af skudsikkert glas. Nadezhda Tolokonnikova udtalte, at ingen af medlemmerne vil erklære sig skyldige, men at de var parate til at undskylde for den smerte, som deres performance havde forårsaget.

Sangen som Pussy Riot-medlemmerne er blevet anholdt for at synge, indeholder blandt andet omkvædet: "Jomfru Maria, Guds Moder, fjern Putin / fjern Putin, fjern Putin".


Sangen fortsætter med lnierne: "Kirkens lovprisning af den rådne diktator/Korbærerens optog af sorte limousiner/ En lærer-prædiken vil møde dig i skolen/ Gå i skole – bring ham penge!" og videre: "Patriarken Gundyaev tror på Putin/Bitch, tro hellere på Gud/Jomfruens bælte kan ikke erstatte masse-møder/Maria, Guds Moder, er med os i protest".

Op til syv års fængsel

I går kunne vi citere et andet medlem af det feministiske punkkollektiv, kendt som Squirrel, for at udtale: "Putin er bange for os, kan du forestille dig det? Bange for piger. Den vigtigste diktator, Putin, er virkelig bange for mennesker. Mere specifikt er han bange for Pussy Riot. Bange for en flok unge, positive, optimistiske kvinder, som ikke er bange for at sige deres mening".


De tre medlemmer af Pussy Riot, der er kendt for at sætte politiske provokatoriske improvisationsoptrædender op i Moskva, kan blive idømt op til syv års fængsel for hooliganisme.

Amnesty International har opfordret til løsladelse af bandets medlemmer. Menneskerettighedsorganisationen hævder, at de tre musikere er "samvittighedsfanger" og beskylder den russiske regering for at straffe dem for den "bredere politiske kontekst" af deres handlinger, snarere end for selve aktionen. 

Se Pussy Riots optræden i Frelseren Kristus-katedralen


ANNONCE