Nyhed

Sebadoh udgiver nyt

Støjrockerne er aktuelle med en ny ep forud for kommende album

Vi skal helt tilbage til 1999 for at finde den seneste egentlige albumudgivelse fra Sebadoh i form af det års selvbetitlede album fra gruppen. Det er der imidlertid blevet lavet om på nu – lo-fi-veteranerne er nemlig aktuelle med den selvudgivne ep, "Secret", som lige nu kan streames og købes på bandets bandcamp-hjemmeside.

Sabadoh blev dannet tilbage i 1986 af den gamle Dinosaur Jr.-bassist, Lou Barlow og trommeslager Eric Gaffney. De debuterede i 1989 med det skrabede kassettebånd "The Freed Man" og fortsatte op gennem 1990'erne med den skramlende, spartansk producerede lo-fi-lyd.

I alt otte albums blev det til fra gruppen, som allerede fra 1994 begyndte at skifte ud  i line-uppen og i 2000 gik hver til sit. Bandet er senere blevet gendannet flere gange og i 2007 var de tilbage i den oprindelige line-up, som man de senere år har kunne se på forskellige turnéer.


Album næste år

Lou Barlow har siden Sebadohs seneste udgivelse dog selv udgivet flere soloalbums, genudgivet Sebadoh materiale og tidligere på året også udgivet fire numre, som tæller blandt de første solonumre Barlow indspillede under navnet Sentridoh tilbage i 1986.

Lige nu er Sebadoh så aktuelle med helt nyt materiale på ep'en "Secret".  Opgaven som sangskriver er fordelt mellem Barlow og Loewenstein og bandet udtaler, at ingen af numrene fra ep'en vil være at finde på deres kommende album, som forventes ude til næste år. Hvis man gerne vil eje "Secret" som en fysisk cd, så skal man rejse "over there", hvor en cd-udgave vil blive sat til salg på bandets kommende, nordamerikanske-turné. 


Ved alle kommende koncerter vil showet iøvrigt blive indledt af et solosæt som med Lou Barlow under navnet Sentridoh, plus et sæt fra bandmedlemmerne Jason Loewenstein og Bob D'Amico som Circle Of Buzzards.

"Secret"-ep:

01 Keep the Boy Alive


02 My Drugs

03 Arbitrary High

04 I Don't Mind


05 All Kinds

Sebadoh-turné:

08-07 Philadelphia, PA - Union Transfer


08-08 Cambridge, MA - The Middle East Downstairs

08-09 Northampton, MA - Pearl St.

08-10 Washington, DC - Black Cat


08-11 Carrboro, NC - Cat's Cradle

08-12 East Atlanta, GA - The Earl

08-14 Nashville, TN - The Mercy Lounge


08-15 St. Louis, MO - Off Broadway

08-16 Chicago, IL - Schubas Tavern

08-17 Cleveland Heights, OH - Grog Shop


08-18 Hamilton, Ontario - The Casbah

08-20 Toronto, Ontario - Horseshoe Tavern

08-21 Montreal, Quebec - La Sala Rossa


08-22 New York, NY - Bowery Ballroom

09-08 Portland, OR - Roseland Theatre

ANNONCE