Nyhed

Galleri: Roskilde 2012 er åbnet

Lørdag klokken 18 blev portene åbnet til campingområderne, og tusindvis af forventningsfulde gæster strømmede ind

Lørdag klokken 18 åbnede portene ind til campingområderne på Roskilde Festival 2012, og tusindvis af forventningsfulde festivalgæster havde ventet i timevis, nogle siden torsdag aften, for at få en god plads. Derfor var der fuld fart over feltet og hektisk stemning, da pladsen endelig kunne indtages, og folk strømmede ind for at få en god plads. GAFFAs fotografer Henrik Reerslev og Kristoffer Amlani Ulbak og fotoblogger og GAFFA-konkurrencevinder Mathias Eis Schultz var på pletten, da portene gik op, og du kan se deres billeder i GAFFAs gallerisektion.

Søndag klokken 14.30 spiller dansk-gambianske Dawda Jobarteh som første navn på Pavilion Junior-scenen, torsdag den 5. juli klokken 17 lukkes dørene op for den traditionelle del af festivalpladsen, en time scene åbner Kellermensch Orange Scene, og midnat mellem søndag den 8. og mandag den 9. juli lukker og slukker DJ Static med gæster årets festival, hvor der i år spiller cirka 200 bands og solister.

GAFFA er vanen tro med hele vejen med nyheder, interviews, anmeldelser, reportager, masser af fotos og tv-optagelser. Så følg med på GAFFA.dk og vores særlige undersite Roskilde Daily i den følgende uge.

 

ANNONCE