Nyhed

Roskilde Festival klar med årets Cinema-program

På området Cinema City kan man både nyde en film foran lærredet og selv stå bag kameraet

Så er Roskilde klar med årets Cinema-program. Er du ikke travlt optaget foran musikscenerne, så tag et kig forbi området foran biografen, hvor containerbiografen huserer, og Adult Swim og Husets Biograf plejer skiftevis tømmermænd og feststemning hos de fremmødte. 

Roskilde Festival har igen i år arbejdet sammen med bandt andre CPH:PIX, CPH:DOX og Husets Biograf og skabt et filmprogram, som indeholder perler, forpremierer og surprisevisninger. Blandt andet kan festivalen holde premiere på Kevin MacDonalds nye dokumentarfilm "Marley" om reggaelegenden Bob Marley (billedet).

Filmselskabet Zentropa har desuden kørt campingvognene i stilling, hvor man på storskærm og via en "moviemenu" har adgang til hele Zentropas bagkatalog. Der er altså fri adgang til alt fra "Klovn" til "Antichrist".


Udover film kan Cinema City i år byde på filmquiz med kino.dk, mens VideoMarathon stiller klippeudstyr, kameraer og ekspertise til rådighed for nye inspektørspirer og filmtalenter, som har lyst til at deltage i konkurrencen om at lave den mest spændende kortfilm eller en ny musikvideo til støj-popduoen Dig & Mig på mindre end fireogtyve timer.

Filmprogrammet kan findes på festivalens hjemmeside.

Roskilde Festival finder sted i dagene 5.-8. juli med warm up fra 30. juni og billetter kan stadig købes via GAFFA Live


ANNONCE